tirsdag den 20. december 2016

21. DECEMBER

Vejs ende, End of the Road.
Man kan (og mange vil) spørge om hvorfor kalenderen holder lågerne 22, 23 og 24 lukket.
Spørg bare! Spørgsmål sendes i lukket kuvert til kalendernissen. Husk julemærker!

Så er der kun fraklippene tilbage:
Denne (jule)fugl fra D8 fortjener en plads i kalender ...


... og det gør denne video fra årsfesten 2015 så sandelig også:


TAK FOR I ÅR og GLÆDELIG JUL!

mandag den 19. december 2016

20. DECEMBER

Det lakker mod enden med denne kalender. Kalendernissen får travlt med andre gøremål op til jul, så kalender åbner sidste låge i morgen, onsdag.
HUSK at tælle nissehuer i kalenderen. Der bliver trukket mindst én vinder ved juleafslutningen onsdag eftermiddag.
Mens vi i spænding venter på den store juleafslutning på Morsø Gymnasium, tager vi lige en gang spas og flip med 3.tm da de var 2.tm:



søndag den 18. december 2016

19. DECEMBER

3.si har gjort det, også da de var 2.si, arbejdet med filmpastichen. Det drejer sig om at gøre noget ud af scenegrafi og kostumer og ikke mindst casting; se bare Christian Skydsgaard som Godfather eller Jacob Nørgaard som westernbandit. Overbevisende!!!
Kalendernissen er blevet opmærksom på at arkivet rummer endnu en stilfornyende video. 1.a gjorde det med deres zombie-nyhedsreportage. Her er der ingen filmklicheer, her er kun nyheder med opsøgende journalister, skræmte øjenvidner og rystende billeder fra virkeligheden.
Alle nyhedskriterier er opfyldt i denne enestående reportage:


1.a årrsfest 2016 zombievideo from Morsø Gymnasium on Vimeo.


lørdag den 17. december 2016

18. DECEMBER

Hjælp! Der er ikke flere årsfestvideoer at vise ... Hvad gør en kalendernisse på skideren så?
Jo han kigger i arkivet.
3.si's gangstervideo med Godfather referencer og 20'er dekadence har været et populært indslag i år, så det er jo interessant at kigge et års tid tilbage og se på hvad daværende 2.si dukkede op med til årsfesten 2015, og det viser sig også at være en filmpastiche:


fredag den 16. december 2016

17. DECEMBER

Tak for bud på antallet af nissehuer! HUSK man kan stadigvæk deltage. Helt frem til tirsdag.
Redaktionen har også modtaget kritik:
Havde ikke forventet at kalenderredaktion ville tage den slags billige markedsføringskneb i brug. Jokke besøgstallet op ved at tvinge deltagerne ind på alle sider igen. 
Håber virkelig der er store fede præmier, når man nu skal bruge tid på at kigge alle siderne igennem igen.
Tænk dog på alle de stressede SRP-skrivere. Det er ikke i orden, at de skal bruge tid på klikke rundt på alle siderne.
UNDSKYLD! Der er kun et at gøre; lette stemningen med endnu en video fra årsfestarkivet:





torsdag den 15. december 2016

16. DECEMBER

Kalenderredaktion har modtaget mange klager over at der ingen konkurrencer er i år; ingen gætteleg om elever og lærere på skolen. Der har været dybe suk over ikke at få chancen for blive trukket som dagens vinder og få det glade billede hvor man trækker næste vinder på Facebook. Her er et par billeder fra de glade decemberdage sidste år:


Presset er simpelthen blevet for stort, så nu får I en konkurrence:
  • Find røde nissehuer i kalenderen (fra 1/12-16/12).
  • Tæl antallet.
  • Send resultatet  i en lukket kuvert mrk. "nissehuer" til Kalendernissen. Send evt. på Lectio til PM, som lover at sende alle bud videre til nissen.
  • Der trækkes lod mellem alle rigtige svar under juleafslutningen onsdag 21. december.
  • Der trækkes tre vindere som alle får en præmie med hjem til jul.

God konkurrence!

onsdag den 14. december 2016

15. DECEMBER

2.s altså! Vikinger i plastickajakker og en helt utilgivelig scriptfejl: Vilsundbroen fra 1939 meget synlig i baggrunden på den store erobringsscene mod slutningen af filmen. Det hele bliver en tidsrejse, der aldrig kom helt fri af nutiden.
Kalendernissen makker med den store konkurrence med præmier og andet godt. Men indtil den skydes af, tager vi lige 1.b's regndans:

tirsdag den 13. december 2016

14. DECEMBER

Flot arbejde 1.d. Nogle elever i den klasse har studeret filmhistorie ... eller bare set en ordentlig røvfuld film. Titanicscenen i piratudgave, SÅDAN! Musical and dance ... og en kold dukkert i
Nykøbing havn til sidst.

Og når vi er i gang med det maritime, er det nærliggende at lade 2.s fortælle lidt om de fantastiske vikinger, som tilsyneladende i en (måske) fjern fortid gik i land ved Vilsund:

mandag den 12. december 2016

13. DECEMBER

Ja, det hjalp jo en hel del med 3.n og Bing Crosbys krav om sne:


Godt gået 3.n ... fra 7 til 15%, men dog faldende tendens igen. Kalendernissen foreslår at alle (der ønsker hvid jul) lytter til Bing Crosby og nynner med; måske ligefrem SYNGER med. Det er godt at synge og julestemningen kan også komme, når man hører nostalgiske julehits fra den gang Bambi
var på glat is hos Disney.
Men vi må videre i kalenderen, og hvad er godt i den kolde tid? ROM ... og derfor lader vi piraterne fra 1.d gå planken ud mens de bæller Rom fra flasken:





søndag den 11. december 2016

12. DECEMBER

Midtvejs i december og udsigt til grøn jul. Desværre! Men måske 3.n kan hjælpe hvidsjulsbaraometeret til større udslag end 7%. I hvert fald er der i starten af videoen ISTID for alle penge og med den mest kælne Bing Crosby stemme som ønsker "LET IT SNOW, LET IT SNOW:



lørdag den 10. december 2016

11. DECEMBER

En rigtig gangsterfilm med biljagter og likvideringer. Supergod stil, 2.n!! 😎😎😎😎😎
God adspredelse; og her tænker kalendernissen især på 3.g'erne, der nu er i KRISEFASEN med SRP'en. De (og alle andre) tilbydes halvanden minuts ekstra dagdrøm og virkelighedsflugt med 3.si's video om 1920'ernes dekadence ... og vi fortsætter i gangstermiljøet:





fredag den 9. december 2016

10. DECEMBER

Kalenderen er fri igen! Kalendernissen har kæmpet hele natten med at smide de anonyme drillenisser på netporten. Der er nu bygget en mur, a great Firewall, af Trumpske dimensioner rundt om vores 😅😌😴
lille fri og uafhængige julekalenderblog

Det er lørdag morgen, og med kun to uger til jul skruer vi op for stemningen med en SPECIAL JULEEDITION af 2.n's Pablo Escobars Narkoregime. Skulle andre klasser få lyst til at julemixe en video, er kalendernissen i griseburet klar til at modtage et link.




torsdag den 8. december 2016

SORT FREDAG 9. DECEMBER

Anonymous Julekalender HACK*******
STOP denne pinlige julekalender!
RINGERE END DET RINGESTE NUMMER AF KAKA
VI HAR JERES JOKEBOKS-KORT!!!
VI TØVER IKKE MED AT POSTE PINLIGE KLIP HVIS I FORTSÆTTER MED JULEKALENDEREN!!!
DETTE KLIP ER KUN ET VARSEL; DER ER SÅ MEGET SHIT PÅ DETTE KORT:


Anonymous Julekalender HACK*******
***********************************************

onsdag den 7. december 2016

8. DECEMBER

Filmen knækkede totalt for 3.s: Neil Armstrong løftede sig ikke en meter fra jorden i 3.s-siloraketten og måtte månevandre på en brakmark forfulgt af skingrende sindssyge aliens på en havetraktor. Kun en anelse mere stil end Casper Christensen Undercover. Nostalgien kørte desvære helt væk på havetraktoren 🌕🌚🌚🌚🌚
Nostalgi er der til gengæld i denne stilsikre 50'er pastiche fra 2.b hvor der scores igennem med milkshakes og popsang 🎤🎤🎤🎤🎤



tirsdag den 6. december 2016

7. DECEMBER

Ny shitstorm efter gårsdagens video; 1.c RYGER! 1.c DRIKKER ØL! 1.c STJÆLER CYKLER! ... og 1.c PISSER PÅ KIRKEN! 1.c MALER GRAFFITI ...
Er det hvad man rundt omkring i landet vil komme til at forbinde med det hårdt tilkæmpede A-niveau i DRAMATIK ... landets eneste gymnasium med dramatikstudieretning dækker over en udkantssump med kriminalitet og lav moral og sundhed.

Vi må så langt væk som muligt, og det gør vi ved sammen med 3.s og deres ikoniske video om månelandingen. Her er der Space Odyssey for alle pengene:

3

mandag den 5. december 2016

6. DECEMBER

Stadigvæk intet nyt om SD-kortet fra Jokeboksen. Men der er begyndt at dukke rygter op om at klip cirkulerer ...
Og når kalendernissen nu er i sort humør, kan vi jo lige så godt vise 1.C's grunge-video med klip fra den lokale undergrund:




søndag den 4. december 2016

5. DECEMBER

SHIT ... SKAM, SKAM ... SD-kortet med de skamløse videoklip fra Jokeboksen er væk. Den sorte kalendernisse har været i griseburet og rodet alt igennem (godt nok ikke til at se forskel, men ...). Den søde kalendernisse har en mistanke om at en sort julekalender på det sorte internet poster slemme Jokeboks-ting hurtigere end det bliver jul.
Hjælp med at finde den sorte julekalender eller SD-kortet ... alle it-nørder på skolen; SØG!
Stor dusør-kalender-gave for at finde LINKS til den sorte julekalender med skamløse klip fra Jokeboksen. DEL DEM IKKE!
🎅
I mellemtiden må vi adsprede os med endnu en årsfestvideo ... og nu bliver det for alvor jul i kalenderen. Tak til 2.i for denne fortolkning af juleevangeliet:




lørdag den 3. december 2016

4. DECEMBER

Positiv respons for en gang skyld. Noget man kan identificere sig med.
Hvis man vil i gang med at fortælle vitser, kan man starte med at se kataloget her:
http://de-sjove-jokes.dk/. Det er ovenikøbet et sted, hvor man også kan hente andre nyttige øvelser til mundtøjet i form af gåder, scorereplikker, kendte citater mv.
Og husk det hedder STAND-up og ikke FALL-down, når man optræder:






fredag den 2. december 2016

3. DECEMBER

Nej, NEJ! Endnu en SHITSTORM. 3.i's Dus med istiden var slet ikke så uskyldig.
Som flere vrede følgere gør opmærksom, er der både DRAB og DYRESEX (værre kan ikke blive!!) i denne skammelige video fra 3.i:
Hvis det er niveauet internationale 3.g-elever når, så hellere skurvognsvitser fra Jokeboksen. (fra Twitter)
Skydevåben, sex, dårlig stil hele vejen igennem! Historieforfalskning! Hvad fanden lærer de i gymnasiet? Ved ministeren egentlig hvad der foregår på landets gymnasier? (mail fra lokal afsender, der er skolen bekendt)
Fy for en skefuld, tænker kalendernissen. Er der ikke noget uskyldigt at vågne op til lørdag morgen?
Vi må i Jokeboksen igen ... og her drejer dagens indslag sig ikke om selve vitsen (som er aldeles kikset), men om selve DET AT FORTÆLLE EN VITS. Via klippet kan vi alle genkende os selv og reflektere over hvor svært det egentlig er at fortælle en vits (som man har hørt hundredevis af gange):

torsdag den 1. december 2016

2. DECEMBER

Der har været mange henvendelser på åbnings-lågen i går; mest vrede og forargede ... et lille uddrag:
Jeg gider ikke se fulde bøvede gymnasieelever fortælle platte og måske sjofle (jeg frygter det værste) vitser hver dag i julen. Det er julestemning vi har brug for; ikke elevfeststemning.
Kommer der mere af den slags, blokerer jeg Morsø Gymnasium på min Facebook!
Nu skraber I bunden ... slet alt fra den Jokeboks.
Sjovt og uskyldig, men dårligt signal at sende til offentligheden.
Kalendernissen HAR set alt fra Jokeboksens SD-kort. Og UHA! Her er ting som man i den skamløse norske serie SKAM ville skamme sig over og ALDRIG VISE; både på grund af indholdet, sproget og adfærden. Der er stof til en SKAM ver. 2.0
Men den søde kalendernisse på Morsø Gymnasium ville aldrig drømme om at vise disse ting på det offentlige danske internet. NEVER! Så det bliver stærkt begrænset, hvad der bliver vist fra den skamløse Jokeboks ... og der passes godt på SD-kortet.
Derfor bliver dagens video denne lille uskyldige, men populære klassevideo fra årsfesten: